Warfarin
Hvad er Warfarin
Warfarin blev opdaget ved et tilfælde!
Historien om, hvordan man opdagede Warfarins virkning på blodets
størkningsevne, er samtidig forklaringen på, hvorfor Blodprop- og
AK-Patientforeningen valgte det grønne firkløver som
logo.
Det var engang - helt tilbage i 1920'erne - at Warfarin, der er
det virksomme stof i medikamenterne Marevan og Marcoumar, blev
opdaget i USA ved et tilfælde.
I det sydligeUSA fandt man uforklarlige tilfælde af dødt kvæg,
hvor dødsårsagen var indre blødninger.
Karl Paul Link, en forsker fra Wisconsin Alumni Reseach Fund
(WARF), fandt ud af, at det nyslåede kløvergræs, der blev anbragt i
siloerne, indeholdt en høj koncentration af Kuramin. (Kuramin er
ansvarlig for græslugten).
I varme, fugtige somre dannes der usædvanligt meget kuramin.
Under den høje varme, fugt og tryk i siloerne blev kuraminen
omdannet til et stof, der, når kvæget spiste græsset og
kløveret, kunne forlænge blodets størkningsevne så meget, at det
døde af indre blødninger. Stoffet, der forhindrer blodet i at
størkne (koagulere) kaldte de for Warfarin
WARF
er en forkortelse af
Wisconsin Alumni Research Fund