Om AK patienter
AK-behandling (antikoagulation)
AK-behandling (antikoagulation) anvendes til behandling og forebyggelse af blodpropsygdomme. (Tidligere kaldte man det "blodfortyndende behandling"),
Behandlingen har vist sig at give en god beskyttelse mod blodpropsygdomme i vener, lunger, indre organer, ved atrieflimren, hvor risikoen for hjerneblodpropper kan være stor og mod blodpropdannelse ved kunstige, mekaniske hjerteklapper. Den er i stigende grad taget i anvendelse igennem de sidste ca. 20 år. I 1990 var ca. 7000 personer i Danmark i behandling mod ca. 80.000 i dag. Man skønner, at ca. 50.000 af disse patienter er i længere varende eller livslang AK-behandling.
Årsagerne til at man kommer i AK-behandling er mange og af vidt forskellig art. Livslang behandling med Marevan eller Marcoumar er nødvendig for patienter, der har fået indopereret en mekanisk hjerteklap og for patienter, der har en øget tendens til at danne blodpropper, især i de dybe vener i ben og arme - hvorved der opstår en øget risiko for at dele af blodpropperne kan gå i lungerne. Der kan også opstå blodpropper i de indre organer. Patienter med atrieflimren (hjerte-forkammer-flimren) kan også forebygge hjerneblodpropper med AK-behandlingen.
Årsagerne til en øget tendens til dannelse af blodpropper i vener og organer viser sig ofte at være en medfødt genfejl i blodstørkningen: Faktor V Leiden, Faktor II (prothrombin), antitrombin-mangel, protein C-mangel, protein S-mangel og svært forhøjet homocystein. Desuden har nogen af patienterne en autoimmun sygdom som f.eks. Antiphospholipid Antistof Syndrom (APS) og/eller Lupus Erythematosus (bindevævssygdom).
Selvstyret AK-behandling
Patienter i AK-behandling skal med jævne mellemrum have taget blodprøver for at kontrollere at behandlingen fungerer sikkert og korrekt. Ved blodprøven bestemmes INR (International Normaliseret Ratio), der giver et standardiseret mål for forlængelsen af blodets størkningstid.
Patienter i længere varende eller livslang behandling vil have stor fordel af at komme i selvstyret behandling, idet undersøgelser har vist, at størstedelen af patienterne kan holde INR inden for det anbefalede terapeutiske interval. Desuden reducerer selvstyret behandling udgifterne til hospitalsbesøg og patienterne oplever en frihedsgrad m.h.t. arbejde, ferie og rejser. Patienten får en større sikkerhed mod opståen af komplikationer i tilfælde af ændring i livsstil, der kan påvirke INR.
Ved selvstyret AK-behandling, hvor der anvendes et bærbart, batteridrevet apparat, kan patienten kontrollere INR oftere (f.eks. en gang ugentligt) og om nødvendigt selv regulere sin medicindosis. Dette kræver dog, at patientens egen privatpraktiserende læge henviser til et AK-center eller AK-skolen, hvor patienten kan få udleveret et apparat og blive undervist i metoden og de forhold, der gør sig gældende ved at patienten tager ansvar for egen behandling. Nogle AK-centre går ind for en mere kontrolleret selvtestning, hvor man indrapporterer målingen af INR via internettet. Da det er regionerne, der bevilger midlerne til apparater og undervisning m.m. er midlerne begrænsede, hvorved der opstår ventelister til at komme i betragtning. En gang årligt kontrolleres apparaterne ved AK-centret.