Om AK patienter
AK-behandling (antikoagulation)
AK-behandling
(antikoagulation)
anvendes til behandling og forebyggelse af blodpropsygdomme.
(Tidligere kaldte man det "blodfortyndende behandling"),
Behandlingen har vist sig at give en god beskyttelse mod
blodpropsygdomme i vener, lunger, indre organer, ved atrieflimren,
hvor risikoen for hjerneblodpropper kan være stor og mod
blodpropdannelse ved kunstige, mekaniske hjerteklapper. Den er i
stigende grad taget i anvendelse igennem de sidste ca. 20 år.
I 1990 var ca. 7000 personer i Danmark i behandling mod ca. 80.000
i dag. Man skønner, at ca. 50.000 af disse patienter er i
længere varende eller livslang AK-behandling.
Årsagerne til at man kommer i AK-behandling er mange og af vidt
forskellig art. Livslang behandling med Marevan eller Marcoumar er
nødvendig for patienter, der har fået indopereret en mekanisk
hjerteklap og for patienter, der har en øget tendens til at danne
blodpropper, især i de dybe vener i ben og arme - hvorved der
opstår en øget risiko for at dele af blodpropperne kan gå i
lungerne. Der kan også opstå blodpropper i de indre organer.
Patienter med atrieflimren (hjerte-forkammer-flimren) kan også
forebygge hjerneblodpropper med AK-behandlingen.
Årsagerne til en øget tendens til dannelse af blodpropper i
vener og organer viser sig ofte at være en medfødt genfejl i
blodstørkningen: Faktor V Leiden, Faktor II (prothrombin),
antitrombin-mangel, protein C-mangel, protein S-mangel og svært
forhøjet homocystein. Desuden har nogen af patienterne en
autoimmun sygdom som f.eks. Antiphospholipid Antistof Syndrom (APS)
og/eller Lupus Erythematosus (bindevævssygdom).
Selvstyret AK-behandling
Patienter i AK-behandling skal med jævne mellemrum have taget
blodprøver for at kontrollere at behandlingen fungerer sikkert og
korrekt. Ved blodprøven bestemmes INR (International Normaliseret
Ratio), der giver et standardiseret mål for forlængelsen af blodets
størkningstid.
Patienter i længere varende eller livslang behandling vil have
stor fordel af at komme i selvstyret behandling, idet undersøgelser
har vist, at størstedelen af patienterne kan holde INR inden for
det anbefalede terapeutiske interval. Desuden reducerer selvstyret
behandling udgifterne til hospitalsbesøg og patienterne oplever en
frihedsgrad m.h.t. arbejde, ferie og rejser. Patienten får en
større sikkerhed mod opståen af komplikationer i tilfælde af
ændring i livsstil, der kan påvirke INR.
Ved selvstyret AK-behandling, hvor der anvendes et
bærbart, batteridrevet apparat, kan patienten kontrollere INR
oftere (f.eks. en gang ugentligt) og om nødvendigt selv regulere
sin medicindosis. Dette kræver dog, at patientens egen
privatpraktiserende læge henviser til et AK-center eller AK-skolen,
hvor patienten kan få udleveret et apparat og blive undervist i
metoden og de forhold, der gør sig gældende ved at patienten tager
ansvar for egen behandling. Nogle AK-centre går ind for en
mere kontrolleret selvtestning, hvor man indrapporterer målingen af
INR via internettet. Da det er regionerne, der bevilger
midlerne til apparater og undervisning m.m. er midlerne begrænsede,
hvorved der opstår ventelister til at komme i betragtning. En
gang årligt kontrolleres apparaterne ved AK-centret.
